Velkommen til Alternativdyrlaege.dk
Lise Bang Hansen, dyrlæge og klassisk homøopat.
Jeg tilbyder homøopatisk behandling af dyr.
Homøopati er en holistisk behandlingsform, der egner sig til behandling af de fleste sygdomstilstande, akutte såvel som kroniske. Homøopatisk medicin kan bruges alene eller sammen med anden medicin. Der er ingen bivirkninger forbundet med behandlingen, og homøopatisk medicin påvirker ikke effekten af anden ordineret medicin.
I princippet kan alle tilstande behandles homøopatisk. I min praksis hjælper jeg især mange hunde, katte og heste med kroniske hudproblemer og kroniske mave-tarm lidelser. I konventionel dyrlægepraksis kan disse tilstande holdes nede i perioder, ofte med steroidbehandling, men en egentlig helbredelse forventes ikke. Derfor er det her særligt oplagt at bruge homeopatiske remedier, som er uden bivirkninger, og som oftest har fantastisk effekt på disse patienter. Også kroniske luftvejslidelser, hormonelle problemer, sygdomme i centralnervesystemet (så som epilepsi), lever og nyre sygdomme, lidelser i bevægeapparatet, adfærdsproblemer- ja, som allerede nævnt er der stort set ikke den patient der ikke kan få stort udbytte af kompetent homøopatisk behandling.
Ved homøopatisk behandling er patienten i centrum- ikke sygdommen. Individualitet er et nøgleord og det ses ofte at f.eks 10 hunde, der har fået den samme konventionelle diagnose, f.eks “allergi”, faktisk helbredes af 10 forskellige homøopatiske lægemidler, netop fordi de som individer er helt forskellige, og netop individualiteten er helt afgørende ved holistisk behandling.
Af denne grund er det tidskrævende at beskæftige sig med homøopati. Det er afgørende, at man lærer patienten godt at kende hvis man skal gøre sig håb om at finde frem til den rigtige homøopatiske medicin til den enkelte patient. Den første konsultation varer derfor omkring en time, de efterfølgende ca en halv time. Oveni kommer så den tid homøopaten bruger på analyse efter at patienten er gået hjem.